Vigtigt
Vigtig information i forbindelse med massage
Det er altid en god ide at informere mig om eventuelle problemområder, så jeg kan være godt forberedt.
Man er ikke pylret og ømskindet, fordi man siger av under en massage. Det er vigtigt, at jeg, som massør ved, om mit tryk er for hårdt. Jeg kan ret hurtigt finde problemområderne, men jeg kan jo ikke mærke din smerte, altså præcis hvor ondt det gør. Derfor er det vigtigt, at du informerer mig om, hvis det gør meget ondt, når jeg spørger til det. Det gælder altså ikke om at bide smerten i sig.
De fleste mærker en bedrende effekt ret hurtigt, men nogle tilfælde kan massage kortvarigt forværre muskelsmerterne. Det kan der være flere grunde til, men det forsvinder ofte i løbet af kort tid igen. Det skyldes at musklerne er blevet provokeret og gennemarbejdet i dybden, og derfor kan de godt kontrahere, spænde lidt op.
Under massagen er der rigtigt mange, der begynder at udskille affaldsstoffer. Det kan betyde, at man får lidt kriller i halsen, næsen stopper, og at man kan være lidt svimmel, når man rejser sig op. Dette er helt normalt.
Det er derfor rigtigt vigtigt, at man får drukket en masse væske efterfølgende. Mange oplever også, at de får en øget tissetrang resten af dagen. Det siges, at det er kroppen, der renser rigtigt godt ud.
Det mere lavpraktiske:
Du må gerne medbringe lagen og håndklæde, men klinikken tilbyder det også.
Har du creme, du ønsker at blive smurt ind i efterfølgende. F.eks. på ryggen, så ta’ det med, så gør vi jo lige det 🙂